For 10 år siden var det åh-så-moderne at bruge powerpoints, men efter min mening har det fuldstændig taget overhånd. Mange undervisere er ganske enkelt ikke i stand til at gennemføre en kursusdag, hvis ikke de har et par hundrede powerpoints at forholde sig til. Det er trist og kedeligt. Vi har derfor besluttet os for helt at droppe powerpoints på vores Lean kursus og Lean uddannelse. Det gælder nemlig om at levere levende undervisning.
Feedback
Og heldigvis får vi god feedback for kursisterne. En kursist udtaler: ”Tak fordi I har droppet alle de powerpoints og gør lokalet visuelt. Det er fantastisk, at man ved at kigge rundt i lokalet kan se, hvad man har lært igennem hele dagen. En powerpoint forsvinder efter 2 minutter”.
Vi håber, at andre vil følge i vores spor, så vi kan udfordre hinanden og skabe nogle kreative og bedre læringsmiljøer. Naturligvis vil der være situationer, hvor du skal anvende powerpoints, men som udgangspunkt ønsker vi at tænke mere kreativt. Hvordan kan vi skabe et læringsmiljø, som er visuelt, motiverende og taler til indlæring af mange forskellige typer.
Levende undervisning kommer ikke kun ved at droppe powerpoints. Vi har valgt at lave flotte tegninger, hvor af de fleste er præ-fabrikerede, og så sørger vi for at hænge en rød tråd op, så du hele tiden kan følge med og forstå sammenhængene.
"Men hvad så hvis man gerne vil tage notater til powerpoints" I stedet for at udlevere powerpoints, så får du en notesbog og klistermærker, der er en præcis gengivelse af de tegninger, vi hænger op i lokalerne. Så du behøves ikke at bruge tid på at tegne modeller, du kan koncentrere dig om indlæring, og så blot lave dine egne notater til modellerne. På den måde får du det både ind ved at notere, lytte, se. Og så prøver vi naturligvis de fleste modeller af i praksis, som måske giver den aller største læring.