Lean uddannelse online

Online Lean Uddannelse

Online Lean Uddannelse contra fysisk Lean Uddannelse

Vores holdning i Lean Akademiet har altid været, at en Lean Manager skal tages som et fysisk kursus og ikke som en online Lean Uddannelse. Vi mente, at vi havde et bedre produkt, når vi kunne samles fysisk.

Imidlertid tvang Corona os ud i at tænke anderledes. Vores kunder havde stadig brug for Lean Uddannelsen, men restriktioner fra deres virksomheder betød, at mange ikke måtte rejse eller deltage i fysiske kurser. De efterspurgte derfor muligheden for et Online-forløb.

Nu var gode råd dyre. Vi tog en beslutning om at teste et online kursus af! Det skulle bygges op, som om man var på et fysisk kursus. Så undervisning i form af webinarer, kombineret med film, e-bøger og hjemmearbejde var udgangspunktet. Derudover har vi efter hvert modul lavet en lille quiz, mest for sjov men også med det formål, at deltagerne får en fornemmelse for deres eget niveau.

Online Lean Kursus
Vi udbyder Lean kursus som online undervisning
Lean Online Kursus
Film er et vigtigt element i vores online uddannelser

Vores første erfaringer

Med nogen skepsis gennemførte vi det første forløb i samarbejde med Erhvervsakademi Dania. Og den feedback, vi fik fra kursisterne, var overvældende. Kun positive tilkendegivelser. Især kombinationen af webinarer og efterfølgende mulighed for fordybelse i opgaveløsningen var et hit.

Vi mener stadig, at et fysisk kursus er det bedste. Men vi er tæt på at have et produkt, der matcher det fysiske kursus. Fordelen ved online kursus er, at du får langt mere tid til at fordybe dig i opgaverne. Men naturligvis lægger vi ikke skjul på, at du går glip af en hel del erfaringsudveksling, som vi stadig vil arbejde på at få bragt ind i vores online-undervisning.

Vi har nu gennemført 3 online-forløb og er i gang med det 4. I og med feedbacken fortsat er yderst positiv og vores materiale er i top, så har vi besluttet os for at udvide paletten af online forløb. Fremover kommer vi til at tilbyde følgende:

Lean Introduktions Online

Lean Manager Online

Lean Manager Online English

Policy Deployment Online

Problemløsning Online

Projektlederens værktøjskasse Online

SMED Online

Kaizen tavler – kaizen events Online

Og hvem ved, måske går du om et ønske til et modul, som kan tages online. Tag gerne kontakt til os, så vil vi helt sikkert overveje dit forslag.

Vi anvender Moodle som undervisningsplatform.