TWI, jobinstruktion

Hvordan kan TWI og Kata hjælpe os med fastholdelse og løbende forbedringer?

Vi har i Danmark efterhånden arbejdet med Lean i 15 år. Nogle virksomheder måske lidt længere, og mange virksomheder meget kortere. Men fælles for NÆSTEN alle er, at vi har let ved at skabe hurtige, markante forbedringer. Men til gengæld svært ved at skabe fastholdelse og vedvarende og løbende forbedringer.

2-e1410870295424-300x212

 

Vi har i mange år arbejdet med værktøjs-lean, men vi må erkende, at tiden er inde til at sadle om. Hvis vi vil have succes skal vi begynder at arbejde med den del af isbjerget, som ligger under vandet. Ellers kommer vi ikke til at flytte os synderligt.

Nøglen til dette er TWI (Training within Industries) og Toyota Kata. Begge metoder, der arbejder med adfærden og har særligt fokus på mellemlederrollen, og det fantastiske er, at TWI og Toyota Kata supplerer hinanden på fornemste vis. Hvor Toyota Kata hjælper os med at skabe forbedringer gennem eksperimenter, hvor vi kommer uden for vores komfortzone og dermed skaber resultater, vi aldrig havde drømt om, så hjælper TWI metoden os til at få disse forbedringer til at bliver til nye standarder, som følges.

Hvor ofte har man ikke set standarder, der ligger i en bunke til ingen verdens nytte. Standarder med alt for meget tekst, og som ikke en gang lederen har overblik over. Med indførelsen af TWI vil dette være en saga blot.

twi-training-within-industries

Vi vil lave en serie af blog-indlæg, hvor vi forklarer, hvad TWI går ud på, og vi vil samtidig give eksempler på, hvordan danske virksomheder har arbejdet med TWI og Kata. Så hold øje med bloggen, hvis du har lyst til at vide mere om TWI og Kata.