#hoshin-kanri

Hoshin Kanri omsætter strategi til mål og handling i organisationen

Hoshin Kanri – strategi i praksis
Hoshin Kanri – også kendt som Policy Deployment – er en Lean metode til at sikre, at organisationens strategi omsættes til konkrete mål og handlinger i hele organisationen. ‘Hoshin’ betyder kompasretning, og “Kanri” betyder styring – tilsammen en tilgang, der hjælper med at skabe sammenhæng fra topledelse til frontlinje. Målnedbrydningen sker strategisk, taktisk og operationelt, så alle niveauer ved, hvad de skal levere.

Fra strategi til ejerskab og handling
I praksis udvælges et begrænset antal gennembrudsmål, som brydes ned til taktiske og operationelle mål – både resultatmål og indsatsmål – med klar plan for opfølgning og korrigerende handling ved afvigelser. Et konkret eksempel: hvis strategien indebærer at forbedre kundetilfredshed, kan man opstille et resultatmål (fx “kundetilfredshed øges med X %”) og indsatsmål for teams, fx at forbedre svartid i kundeservice, uddanne medarbejdere eller strømline processer. Gennem ‘catchball’-dialoger mellem ledelse og medarbejdere sikres ejerskab, og via tavlemøder eller lignende regelmæssig opfølgning bliver strategieksekvering en naturlig del af organisationens drift.

FAQ/Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Hoshin Kanri?
Hoshin Kanri er en Lean-metode til at omsætte organisationens strategi til konkrete mål og handlinger. Metoden skaber sammenhæng mellem strategiske, taktiske og operationelle niveauer, så hele organisationen arbejder i samme retning.

Hvad betyder Hoshin Kanri?
Hoshin kan oversættes til kompasretning, mens Kanri betyder styring eller ledelse. Begrebet beskriver dermed en systematisk tilgang til at sætte en strategisk retning og sikre, at organisationen arbejder efter den.

Hvordan fungerer Hoshin Kanri i praksis?
Organisationen udvælger et begrænset antal strategiske gennembrudsmål, som brydes ned til konkrete resultat- og indsatsmål. Der placeres ansvar for målene, og udviklingen følges løbende, så der kan handles på eventuelle afvigelser.

Hvad er catchball i Hoshin Kanri?
Catchball er en dialogbaseret proces, hvor mål, planer og forslag sendes frem og tilbage mellem forskellige niveauer i organisationen. Formålet er at kvalificere målene, skabe fælles forståelse og sikre ejerskab hos de medarbejdere, der skal omsætte strategien til handling.

Hvad er forskellen på Hoshin Kanri og traditionel strategiplanlægning?
Hoshin Kanri lægger særlig vægt på målnedbrydning, involvering og løbende opfølgning. Strategien bliver dermed ikke kun en overordnet plan, men kobles direkte til konkrete mål og handlinger i den daglige drift.

Bliv inspireret

Lean I praksis

Her finder du en samling af artikler og cases, der på forskellig vis relaterer sig til dette tag og arbejdet med Lean, løbende forbedringer og udvikling af organisationer.

LA Library - No. 46, Nov. 2025 (Den grundlæggende årsag til spild)

Den grundlæggende årsag til spild

Om hvordan manglende vision og strategi skaber den største Lean spildtype. Vi kender...
LA Library - No. 34, Nov. 2024 (Styrk din Bæredygtighedsindsats med Lean)

Styrk din Bæredygtighedsindsats med Lean

Står du over for udfordringer med at gøre bæredygtighed til en naturlig del...
LA Library - No. 13, Jun. 2022 (Lean kan løfte bæredygtighed)

Lean kan løfte bæredygtighed

Synergien mellem Lean og Bæredygtighed er åbenlys, og Lean kan være vejen til...
LA Library - No. 04, Nov. 2021 (Lean hos HORN Bordplader)

Lean hos HORN Bordplader

Den midtjyske bordpladefabrik har samarbejdet med Lean Akademiet for at få uddannet medarbejdere...
Scroll to Top