Jeg tror på Gud, Kongen og Fædrelandet – alle andre bedes medbringe data!
Kion Schmeltzer
Konsulent & Partner
Kion Schmeltzer
Kion skaber effektfulde uddannelser med fokus på synergien mellem Lean og Six Sigma.
Six Sigma undervisning i flere årtier
Kion Schmeltzer er en af Danmarks mest erfarne og højest certificerede undervisere inden for Lean Six Sigma. Med mere end 25 års erfaring med undervisning og praktisk anvendelse af metoden i både danske og internationale virksomheder er Kion en stærk kapacitet på området. Han har selv opnået det højeste certificeringsniveau i Six Sigma – Master Black Belt – hvilket placerer ham blandt de mest kompetente trænere i branchen.
Kions Lean Six Sigma rejse begyndte med en lang og lærerig karriere i General Electric (GE) i Norge og Sverige. Her arbejdede han i en række forretningskritiske roller, hvor han opbyggede solid erfaring med dataanalyse, procesoptimering, kvalitetsstyring og ledelse af komplekse forbedringsprojekter. Den internationale erfaring har givet ham en bred forståelse for, hvordan Lean Six Sigma skaber værdi på tværs af brancher, kulturer og organisationstyper.
Fokus på synergien mellem Lean og Six Sigma
Kion har arbejdet målrettet på at udvikle og styrke Lean Six Sigma uddannelser med ambitionen om at tilbyde markedets mest komplette og anvendelige forløb. Erfaringen har vist, at Lean delen ofte bliver nedprioriteret i traditionelle Lean Six Sigma uddannelser, men for Kion har målet været at skabe en uddannelse, hvor både Lean og Six Sigma står stærkt.
Hos Lean Akademiet kombineres en dybt funderet Lean ekspertise med avancerede Six Sigma metoder – og resultatet er en Lean Six Sigma uddannelse, der er blandt de mest ambitiøse og helstøbte på markedet.
Som Womack & Jones skriver i Lean Thinking: "Hvis du skal levere verdens bedste Lean, må du opfinde Six Sigma – og omvendt." Det afspejles i Lean Akademiets tilgang, hvor der undervises i både spildreduktion og datadrevet procesforbedring på højeste niveau.
Engageret og praksisnær undervisning
Hos Lean Akademiet underviser Kion på både Yellow Belt, Green Belt og Black Belt-uddannelserne og deltager også i design og gennemførelse af interne virksomhedsforløb. Med sin dybe faglige indsigt og evne til at formidle komplekse metoder på en engagerende og praksisnær måde, er Kion en underviser, som deltagerne vender tilbage til med stor tilfredshed. Han formår at gøre statistik og datadrevne beslutningsværktøjer både forståelige og anvendelige, og han arbejder målrettet for at koble metoderne til deltagernes konkrete arbejdssituation og forretningsmæssige mål.
Uanset om det handler om produktionsoptimering, administrative processer, kvalitetsledelse eller performanceforbedringer skaber Kion resultater, der både kan måles og mærkes.
Kion er akkrediteret træner og certificeret træningspartner hos International Association for Six Sigma Certification (IASSC) og er samtidig en aktiv del af det danske Lean Six Sigma-censorkorps (ID 33332), hvor han bidrager til at kvalitetssikre uddannelser og certificeringer på nationalt plan.
Kontakt Kion og find mere info her:
Bliv inspireret
Synergien mellem Lean og Six sigma
Dyk ned i en samling af artikler, hvor Kion Schmeltzer deler perspektiver på synergien mellem Lean og Six Sigma
- Kion Schmeltzer
- Kvalitetssikring og data-analyse
- Procesoptimering