Det gælder især, når data er kontinuerte, som for eksempel længde, vægt, diameter, tid eller temperatur.

I sådanne tilfælde opstår et centralt spørgsmål: Hvor stammer variationen i målingerne fra? Er den udtryk for reelle forskelle mellem emnerne, eller er den et resultat af måleudstyret, målemetoden eller forskelle mellem operatører?

Gage R&R (Repeatability and Reproducibility) er det mest anvendte værktøj til at besvare netop dette spørgsmål. Analysen gør det muligt at kvantificere, hvor stor en del af den samlede variation der kan tilskrives målesystemet, og dermed vurdere, om målingerne er egnede til proceskontrol, kapabilitetsanalyser og forbedringsarbejde.

Det er vigtigt at understrege, at en Gage R&R-analyse udelukkende fokuserer på præcision. Den vurderer, hvor konsistente målingerne er ved gentagelser og på tværs af operatører, men siger ikke noget om nøjagtighed, altså hvor tæt målingerne ligger på den sande værdi.

Hvis nøjagtighed skal vurderes, kræver det supplerende analyser som bias- og linearitetsanalyser. Disse behandles separat, men er en vigtig del af den samlede vurdering af et målesystems egnethed.

Med denne forståelse som udgangspunkt går vi i denne artikel i dybden med, hvordan en Gage R&R-analyse opbygges, beregnes og fortolkes i praksis.

Måleobjekter (Parts)

En Gage R&R-analyse bruges til at vurdere, hvor stor en del af variationen der skyldes selve målesystemet – og hvor meget der skyldes variation mellem de målte emner.

Vælg et repræsentativt sæt emner – typisk 10 til 15 stykker.
Det er vigtigt, at disse dækker den naturlige variation i processen.
Uden variation i emnerne kan analysen ikke adskille forskellen mellem ægte procesvariation (Part-to-Part) og målevariation.

NDC – Number of Distinct Categories – er et centralt resultat i analysen og angiver, hvor mange unikke niveauer af variation målesystemet kan skelne mellem.