Vi uddelegerer ikke opgaver til medarbejderne. Vi kommunikerer klare mål, som skal realiseres, og lader os så overraske over resultaterne.
Morten Friis Jacobsen
Konsulent & Partner
Morten Friis Jacobsen
Med mange års erfaring som rådgiver, underviser og facilitator har Morten hjulpet både private og offentlige organisationer med at opnå varige forbedringer og skabe kulturforandringer.
Fra strategi til handling – med fokus på læring og forankring
Morten er kendt for sin evne til at omsætte teori til praksis og få skabt engagement hos ledere og medarbejdere. Mortens tilgang er funderet i en dyb respekt for medarbejderens viden og en stærk tro på, at vedvarende resultater skabes gennem involvering, læring og løbende udvikling.
Som underviser og konsulent formår han at skabe trygge rammer, hvor der er plads til både refleksion og handling. Morten har arbejdet med Lean transformationer i en bred vifte af brancher – fra produktion og pharma til den offentlige sektor og servicevirksomheder. Uanset konteksten er hans fokus at gøre Lean relevant, jordnært og tilgængeligt.
Morten er desuden en efterspurgt sparringspartner for topledelser, der ønsker at arbejde strategisk med forbedringskultur og skabe organisationer, der kontinuerligt lærer og udvikler sig.
Fra konceptudvikling til global udrulning
Morten Friis Jacobsen har omfattende erfaring med at lede og gennemføre større Lean transformationer og projekter på tværs af en bred vifte af brancher. Han spiller en central rolle gennem hele transformationsrejsen – fra at designe det overordnede koncept, udvikle undervisningsmaterialet samt at træne ledere og medarbejdere på alle niveauer – og sikre varig effekt gennem coaching.
Morten dækker hele skalen; fra at forstå og optimere enkeltstående processer på gulvet - til at udrulle globale Lean koncepter. Morten har en unik evne til at skabe sammenhæng og forståelse mellem strategi og daglig drift, og derfor er han specialist i at udvikle tilgængelige, gennemarbejdede træningskoncepter til store virksomheder med flere tusind medarbejdere, som kan skaleres og udrulles på tværs af lokationer globalt set.
Ledende ekspert i Toyota Kata
Morten er ekspert i Toyota Kata og er blandt andet uddannet fra University of Michigan. Han har været konsulent på Danmarks første Toyota Kata opgave og har siden hen været ansvarlig for Toyota Kata transformationer i nogle af Danmarks største virksomheder. Han er specialist i implementering af Lean i produktion, hvor hans faglige bredde giver mulighed for at angribe problemer fra mange vinkler og derigennem finde løsninger, der holder i praksis.
Morten er uddannet ingeniør ved Danmarks Tekniske Universitet med specialisering fra Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse. Morten har en baggrund som iværksætter og har gennemført internationale kurser inden for business og entrepreneurship ved Oxford, Cambridge & RSA.
Kontakt Morten og find mere info her:
Bliv inspireret
Lean i praksis
Dyk ned i en samling af artikler og cases, hvor Morten Friis Jacobsen deler sin omfattende erfaring med Lean implementering.
- Morten Friis Jacobsen
- Lean ledelse og coaching
- Løbende forbedringer
- Procesoptimering