Morten har hjulpet både private og offentlige organisationer med at skabe varige forbedringer og kulturændringer.
Kunne du lide denne historie?
Del den med andre.
03 september 2025
Hvordan bygger man et internt akademi, der både løfter medarbejdernes kompetencer og leverer målbare resultater på bundlinjen? Orifarm har vist vejen. Gennem målrettet træning og konkrete forbedringsprojekter skabte virksomheden et internt akademi, der forvandlede læring til millionbesparelser - og gjorde kompetenceudvikling til en strategisk styrke.
Vejen til et internt akademi
Orifarm Group er en international koncern med høj kompleksitet og stramme krav til compliance. Derfor stod virksomheden i 2021 med et voksende behov: At styrke medarbejdernes evne til at drive forbedringer på en systematisk og dokumentérbar måde. Det handlede ikke kun om at skabe effektivitet, men også om at sikre et solidt fundament for fremtidig vækst.
Udfordringen var velkendt. Mange organisationer sender medarbejdere på kurser, men får svært ved at omsætte læringen til reel forandring. Orifarms løsning blev at etablere et internt akademi med tre klare principper:
Diplomgivende uddannelse, så kompetencer kunne dokumenteres og anerkendes.
Høj faglig kvalitet, med undervisning forankret i praksis.
Skalérbarhed, så akademiet kunne køre kontinuerligt uden at være afhængigt af én underviser.
Samarbejde med Lean Akademiet
For at sikre et forløb, der både var ambitiøst og realistisk, indgik Orifarm et samarbejde med Lean Akademiet. Sammen udviklede de et skræddersyet program, der kombinerede Lean og Six Sigma med praktiske forbedringsprojekter.
En vigtig del af forarbejdet var at få ledelsen med. Senior Management blev præsenteret for potentialet: Træningen ville ikke kun styrke medarbejdernes kompetencer, men samtidig skabe konkrete forbedringer og besparelser. Dette argument var overbevisende i beslutningsprocessen - og i marts 2022 blev det første hold sat i gang.
Fra idé til virkelighed
Det første hold bestod af 11 deltagere fra forskellige dele af organisationen. De arbejdede med alt fra compliance-projekter til procesforbedringer i indkøb. Undervejs fik de værktøjer til at analysere processer, identificere spild og implementere forbedringer.
Eksamen i juni 2022 blev en milepæl. Deltagerne præsenterede deres projekter for både ledere og kolleger – og viste tydeligt, hvordan læring var blevet omsat til handling. Det skabte ikke kun værdi i projekterne, men også stolthed og motivation blandt medarbejderne.
For at skabe synlighed arrangerede Orifarm en ’Lean Café’, hvor projekterne blev vist frem i en mere uformel ramme. Arrangementet blev åbnet af virksomhedens CEO og trak stor opmærksomhed. Mange medarbejdere gik derfra med et ønske om selv at deltage på næste hold.
Dokumenterede resultater
Over de næste halvandet år blev der gennemført tre hold med i alt 33 deltagere. Projekterne spændte bredt, men havde alle det til fælles, at de skabte synlige resultater:
- En compliance-forbedring, der reducerede risikoen i en kritisk proces.
- Optimeringer i supply chain, der styrkede både leveringsevnen og kvaliteten.
- Indkøbsprojekter, som resulterede i besparelser på over én million kroner.
Læringskultur i praksis
En af de vigtigste effekter viste sig at være kulturforandringen. Når medarbejdere fra forskellige afdelinger arbejdede sammen om konkrete projekter, skabte det et stærkere fællesskab omkring forbedringsarbejdet.
Synlighed og fejring spillede ligeledes en stor rolle. Eksamen og Lean Café blev ikke bare afslutninger, men anledninger til at vise resultater, skabe dialog og inspirere andre til at gå samme vej.
Hvad andre kan lære
Orifarms erfaringer giver inspiration til andre virksomheder, der ønsker at opbygge et internt akademi:
- Ledelsesopbakning er altafgørende. Uden prioritering fra toppen bliver træning hurtigt et ’nice to have’.
- Projekter er nøglen. Når læring kobles til konkrete forbedringer, bliver resultaterne både synlige og værdifulde.
- Synlighed skaber momentum. Fejr resultater og del succeserne bredt i organisationen.
- Skalérbare rammer gør initiativet holdbart. Et akademi bør kunne fortsætte uafhængigt af enkelte nøglepersoner.
Relateret læsning
Vil du læse mere? Vi har samlet et par artikler, der måske kan inspirere dig i dit videre forbedringsarbejde.
Lean understøtter vækstrejsen
Allan B. Rix
Toyota Kata hos Carletti
Morten Friis Jacobsen
Bliv inspireret
LA Library
Her finder du en samlet oversigt over artikler og cases, som på forskellig vis belyser arbejdet med Lean, løbende forbedringer og udvikling i praksis.
- LA Library
- Kvalitetssikring og data-analyse
- Lean ledelse og coaching
- Løbende forbedringer
- Procesoptimering
- Standardisering og træning
- Strategi og målnedbrydning